Pas på! Sådan undgår du at blive snydt af it-kriminelle til Black Friday

It-kriminalitet er et støt voksende problem, og de it-kriminelle udnytter hver eneste mulighed, de har, for at snyde dig eller din virksomhed.

Særligt omkring højtider er der god grund til at være ekstra opmærksom. Og hvis julen er nissernes højtid, så er Black Friday – desværre – svindlernes.

Derfor er du mere udsat for it-kriminalitet på Black Friday

Hvert år på Black Friday forsøger butikker - både fysiske og online - at overgå hinanden med det ene knaldtilbud efter det andet. Og derfor virker det måske ikke særlig mistænkeligt, når der tikker en e-mail ind med et godt tilbud. 

Men der er god grund til at være ekstra opmærksom op til Black Friday. For på årets største shoppedag sætter svindlerne foden på pedalen i forsøget på at narre penge og oplysninger ud af dig. 

Uanset om du handler som privat eller på din virksomheds vegne, er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på Black Friday. De cyberkriminelle er nemlig blevet dygtige i løbet af de senere år, og det kan være svært at se forskel på snyd og gode tilbud.

Vi har rådført os med vores inhouse it-specialister, der giver dig de bedste råd til, hvordan du undgår at blive snydt, når du shopper online på Black Friday.

Sådan undgår du at blive snydt 

Der findes flere måder, hvorpå de it-kriminelle kan narre penge og informationer ud af dig, men op til Black Friday er det særligt disse to sikkerhedshuller, du bør være opmærksom på:

  • e-mail, hvor du klikker på et link (kendes som phishing)
  • webshop, hvor du afgiver dine betalingsoplysninger

Men hvordan spotter du svindel på Black Friday? Og hvad gør du, hvis skaden er sket?

Sådan undgår du at blive snydt via e-mail

Både op til og på selve Black Friday vil din indbakke sandsynligvis være proppet til randen med det ene gode tilbud efter det andet - men hvordan adskiller du fup fra fakta? 

Systemcenter Randers har 4 gode råd til at identificere phishing:

  1. Hvem er afsenderen?
    Tjek afsenderens e-mail. Virksomhedens navn vil næsten altid indgå i e-mailadressen, og hvis ikke det gør, kan det være udtryk for, at der er tale om fup. Modtager du fx en e-mail fra nogen, som udgiver sig for at være TDC Erhverv, hvor e-mailadressen ikke indeholder navnet ”TDC eller TDC Erhverv”, så skal du være ekstra opmærksom. E-mailadresser uden virksomhedens navn, og som ofte er kryptiske og lange, indikerer, at der kan være tale om spam.

  2. Hvordan ser e-mailen ud?
    Er det realistisk, at e-mailen kommer fra den virksomhed, som står som afsender? Ofte kender du den virksomhed, som afsenderen forsøger at efterligne, og du kan derfor prøve at se, om mailen er en typisk e-mail fra virksomheden, eller om den ser anderledes og mistænkelig ud.

  3. Hvor linker e-mailen til?
    Ofte vil en it-kriminel have dig til at klikke på et link, men prøv at holde musen over linket uden at klikke – så kan du se, hvad hjemmesiden hedder. Hjemmesiden vil ofte indeholde navnet på virksomheden. Er du i tvivl, skal du altid lade være med at klikke på linket – hvis du klikker på linket, kan uheldet være ude med det samme.

  4. Hvordan er sproget?
    Er der mange sproglige fejl og stavefejl, kan det være et tegn på, at der er tale om snyd. 

Spotter du en af ovenstående faresignaler i en e-mail, skal du aldrig klikke på et link og i stedet holde godt fast på både kort- og personlige oplysninger.

Hvad er Phising?

Modtager du falske e-mails eller måske endda SMS’er, kaldes det for phishing. Phishing er kort fortalt, når en svindler forsøger at narre internetbrugere eller virksomheder for personoplysninger såsom brugernavn, adgangskode, kreditkort, netbankoplysninger og så videre. 

Det er altid vigtigt, at du beskytter din computer med opdateret sikkerhedssoftware, som indeholder anti-phishing og anti-fraud funktioner. På den måde kan størstedelen af phishing-beskederne nå at blive fanget, så du ikke skal tage stilling til det. 

Svindlerne er kreative i deres forsøg på phishing

Det er ikke kun med gode tilbud, svindlerne frister. Det kan også være ved at forsøge at få dig til at afgive oplysninger ved fx at skrive, at du har opgivet en forkert adgangskode. 

Den slags beskeder kan ofte se meget troværdige ud, men før du klikker dig videre, så husk, at en virksomhed sjældent ville sende den slags beskeder, hvis der var problemer med din konto og log-in. 

It-kriminalitet er noget, du kan blive udsat for i både privat- såvel som arbejdsøjemed, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på det, du modtager - både derhjemme og når du er på job. 

Vil du gerne vide, hvad du gør, hvis skaden allerede er sket? Hop ned i bunden af artiklen, og få svar på, hvordan du håndterer det, hvis uheldet er ude.

Sådan undgår du at blive snydt på en hjemmeside

Selvom phishing vurderes til at være den mest omfattende form for it-kriminalitet, er det ikke den eneste metode, svindlerne bruger. Du kan nemlig også risikere at få stjålet dine betalingsoplysninger, når du handler på en hjemmeside. 

DR Nyheder har samlet 4 gode råd til, hvordan du spotter en online fup-butik:

  1. Er der mange sprogfejl?
    Online fup-butikker er ofte lavet i udlandet, hvor de er oversat til dansk via oversættelsesprogrammer, og derfor vil du ofte finde mange stave- og sprogfejl. 

  2. Er priserne ikke rundet op?
    Hvis prisen fx er 763,44 kroner frem for 749 kroner, er der god grund til at være ekstra opmærksom. 

  3. Virker tilbuddet for godt til at være sandt?
    Så er det sikkert rigtigt. Hvis du finder mærkevarer eller elektronik til priser, der er langt under, hvad du ellers kan finde varen til, kan der meget vel være tale om en fup-butik. 

  4. Hvordan ser webadressen ud?
    Er det snørklet som fx www.købbilligt-dk.com, vil det sandsynligvis være en fupbutik. 

Andre råd til at undgå online fup-butikker
  1. CVR-nummer 
    Hvis du vil være sikker på, at du handler hos en dansk virksomhed, kan du tjekke i CVR-registret. Herudover er det lovpligtigt, at virksomhedens otte-cifrede CVR-nummer fremgår på hjemmesiden sammen med andre kontaktoplysninger. 

  2. E-mærket
    Det er altid en god idé at kigge efter E-mærket. E-mærket er en dansk mærkningsordning for virksomheder, der har forpligtet sig til at overholde den gældende lovgivning samt en række faste retningslinjer for sikker e-handel. 

  3. Sikkert betalingssystem
    Før, du indtaster dine oplysninger, er det en god idé at undersøge, om hjemmesiden er sikker. Det kan du se ved, at http ændrer sig til https, og der dukker en lille hængelås op i browseren, når du går til betaling.

  4. Betal altid med kreditkort.
    Drop debetkort, bankoverførsel og MobilePay, hvis du vil føle dig sikker, når du handler på nettet. Når du bruger kreditkort, går der et par dage, før pengene trækkes på din konto. På den måde kan du nå at stoppe overførslen, hvis du fatter mistanke. Ofte vil du her kunne få dine penge tilbage via den såkaldte indsigelsesordning. 

Det skal du gøre, hvis du er gået i phishing-fælden

Hvad sker der egentlig, hvis du kommer til at gå i fælden? Og hvad gør du, hvis skaden er sket?

Hvis du når at genkende beskeden som phishing, skal du straks slette e-mailen eller beskeden. Er du stadig i tvivl, kan du forsøge at google e-mailadressen, og se, om der kommer andre advarsler op.

Er skaden sket? Så skal du straks kontakte din bank og spærre dit betalingskort. Er det i arbejdsregi, skal du altid orientere din overordnede og jeres it-afdeling. Hold efterfølgende øje med din konto og kontakt banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.

I nogle tilfælde, kan du nå at minimere skaden, hvis du er hurtigt ude. Hvis du opdager, der er tale om phishing, så snart du klikker på linket, skal du koble computeren fra nettet. Få herefter en ekspert eller it-ansvarlig på dit arbejde til at rense din computer. 

Det skal du gøre, hvis du er blevet snydt på en hjemmeside

Alt efter situationen er det altid en god idé at spærre dit kort. På den måde kan du være sikker på, at der ikke bliver trukket penge fremover. 

Dernæst er det en god idé at sørge for, at al kommunikationen foregår skriftligt. Tag screenshots af alle korrespondenser. Det hjælper din sag efterfølgende, at du har det hele på skrift. For selvom det foregår på nettet, er det stadig kriminalitet - og så er det en sag for politiet. 

Banken kan efterfølgende hjælpe dig med at få pengene tilbage - hvis du altså har brugt Dankort eller Visakort. Hvornår, du skal tage fat i din bank, og hvad du selv skal gøre, kan du blive klogere på hos Forbrugerrådet Tænk.

Husk den sunde fornuft på Black Friday

Og sidst, men ikke mindst: Det vigtigste er, at du husker at bruge din sunde fornuft. 

Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt - så er det nok også det.