Unified Communications ... hva' for en fisk?

Indrømmet: Unified Communications (UC) er bare endnu et buzzword på linje med blandt andet Big Data, Internet of Things og Cloud. Ikke desto mindre kan paletten af produkter indenfor UC – korrekt udnyttet – levere konkurrencemæssige fordele, suveræn kundeservice og optimale arbejdsprocesser.
Ditte Due Mortensen

Ditte Due Mortensen

6. november 2015

Har dine medarbejdere en mobil, en tablet eller/og en bærbar computer, kan de komme ret langt. De kan kommunikere, arbejde sammen eller alene og være uafhængige af tid og sted. Ser man sådan på det, er der vel næppe et kritisk behov for at integrere en løsning, der understøtter et endnu tættere samarbejde.

Men faktum er, at udnytter I UC teknologierne, kan både du, dine medarbejdere, dine kunder og dine samarbejdspartnere interagere smartere, hurtigere og nemmere samt arbejde uden begrænsninger. Det gavner alle parter og optimerer både kundeservice, samarbejde og effektivisering – tre af de forhold, der er afgørende for at præstere maksimalt på fremtidens marked.

Styr på begreberne
De seneste mange år er vi blevet prædiket ørene fulde af at arbejde smartere, hurtigere og mere effektivt – men hvad betyder det egentlig? Og er UC teknologierne en vej til det?

Helt grundlæggende kan man oversætte UC med:

”UC er teknologier, der - når de bruges på en specifik måde - giver værdi i forhold til de processer,  virksomheden anvender, og den måde, virksomheden går til markedet på”.

Med lidt mere kød på kan man sige, at kommunikation finder vej via de kanaler, der er tilgængelige. Og UC samler kommunikationsformer, medier og muligheder og sikrer, at de forskellige teknologier og integrationen mellem dem udnyttes optimalt.

Hvert UC produkt virker fint alene, men det er integrationen og samspillet mellem dem, der skaber den reelle værdi. Alt kan ligge i skyen og tilgås fra mobil, computer og tablet. Brugeren får en ens brugergrænseflade uanset device og får adgang til værktøjer, der giver værdi i netop dennes arbejde.

Målet med UC er entydigt: Det skal være let at bruge, det skal være tilgængeligt for alle i den størrelsesorden, der giver mening for den enkelte, og det skal understøtte samarbejdet mellem mennesker.

Video har vokseværk

Unified Communications hva for en fisk

Video har vokseværk

Helt oplagt kan videomøder minimere transporttid, optimere brugen af ressourcer uanset lokation og være en kilde til hurtige beslutninger.

Vi kender allerede værktøjerne fra privatlivet gennem Skype og Facetime, så det var bare et spørgsmål om tid, inden de nåede erhvervslivet. På arbejdspladserne ser vi så, at videomøder integreres med fx AV og high-end touchskærme, så brugerne ikke kun ser hinanden, men også kan chatte, se kollegernes tilgængelighed, gennemføre præsentationer og meget mere – samtidig.

Firstmovers er Generation Y – der burde hedde Generation UC
I 2025 udgør Generation Y 75% af arbejdsstyrken, og det er en styrke, der mere end nogensinde udnytter alle de fordele, it leverer. Allerede på skolebænken brugte de msn, fildelingsværktøjer, chat, skype…

For den generation blev e-mail og sms for første gang vigtigere medier end et telefonopkald. Og ikke nok med det:

Danske arbejdsgivere skal altså vænne sig til en helt ny måde at arbejde på, og presset kommer både nedefra og udefra. Det er nemlig ikke kun de ansatte, der forlanger fleksible arbejdsmetoder – kunderne forventer at blive serviceret på langt flere medier, platforme og måder. Og er en virksomhed ikke klar, så er konkurrenterne det sikkert.
UC på arbejde

  • I Callcentret: Når en kunde har brug for hjælp, kræver det kun ét tryk på mobilen, et klik på chatfunktionen eller en downloadet app, så er der kontakt. Og er der behov for at dele dokumenter, klares det hurtigt. På den måde kan kunden hurtigt gennemføre købet ud fra de rigtige forudsætninger.

  • På farten: Den kørende sælger kan på mobilen eller andre mobile devices se status på kollegerne, så han altid kan få kontakt til den person, der sidder inde med den rigtige information – og få fat i de nyeste dokumenter, statistiker og ordreopgørelser.

  • På kontoret: En servicemedarbejder kan se status på kollegerne, chatte, dele en præsentation med en kollega på en anden lokation, videresende voice-mail-beskeder, afholde videomøder – og meget mere.

  • Borgerservice Mini: En boks på Københavns Hovedbanegård, hvor borgere eller turister via videochat får svar på spørgsmål eller hjælp til offentlige hjemmeisder. De nye videoløsninger giver mulighed for at gemme optagelser, hvis dokumentation er kritisk.

  • Lægevagt: Få en konsultation via videochat og recepten i indbakken. Så undgår syge mennekser at skulle være unødigt ude af sengen.

  • Tolk: Assistance og oversættelse uanset hvor du er: Tolken sidder et helt andet sted med en computer – slip for fysisk tilstedeværelse og overkapacitet.
Hør alt om UC fra en af markedets største spillere

Mikkel Daa Hansen - Salgsdirektør, NetDesign

Tlf: 21 24 21 33, Mail: mdh@tdcnetdesign.dk