Skab jeres egne cloud-specialister med Cloud Academy

Står jeres virksomhed over for en rejse ind i skyen - eller er I der allerede?

Flere og flere virksomheder har flyttet deres it i skyen. Men hvordan får man de bedste forudsætninger for at udnytte alle de fordele, der er ved cloud-baseret it? Cloud repræsenterer et paradigmeskift i tilgangen til it, og for mange virksomheder er cloud stadig et helt nyt område.

Derfor tilbyder vi hos TDC Erhverv muligheden for at komme på Cloud Academy: Et akademi, der tager jeres medarbejdere fra novicer til eksperter i cloud. 

Sådan uddanner vi vores kunder med Cloud Academy

Cloud Academy uddanner jeres it-medarbejdere til at få succes med jeres digitale transformation. Det betyder, at I fremover helt selv vil kunne administrere jeres cloud-løsning, så I kan tage de rette valg på de rette tidspunkter. Og hvem vil ikke gerne have sine egne eksperter inhouse?

På akademiet tager vi os godt af jer. De certificerede instruktører fra CLOUDEON sørger for at klæde jeres it-medarbejdere på, så I får de rette forudsætninger til at få succes med cloud. Igennem Cloud Academy får I hjælp til at opbygge de kompetencer, der skal til for at administrere jeres helt egen cloud-løsning og få det maksimale ud af alle mulighederne. 

De dygtige eksperter fra CLOUDEON sikrer, at hverken viden eller medarbejdere tabes på gulvet. I stedet kommer I ud på den anden side som specialister i jeres egen cloud-løsning. 

Så hvad kan I forvente af Cloud Academy?

  • Et skræddersyet forløb, der møder jer, der hvor I er. Eksperterne fra CLOUDEON tilrettelægger et forløb, der passer perfekt til jer og jeres virksomhed, så I får de certificeringer og redskaber, I skal bruge for at blive specialister i jeres egen cloud-løsning. Cloud Academy er som ethvert andet akademi, hvor I ligesom på et universitet vælger retning og valgfag, der sikrer, at vidensniveauet er på plads hos den enkelte medarbejder. 

  • Et fleksibelt forløb, der passer til den moderne, travle virksomhed. Vi ved, at I har travlt - og derfor tilrettelægges forløbet, så det passer til jer. CLOUDEONs undervisning kan foregå både hos CLOUDEON eller hos jer. Længden af forløbet er op til jer. Cloud Academy er så fleksibelt, som I ønsker det. Det inkluderer også muligheden for, at eksempelvis medarbejdere fra remote lokationer kan deltage online - eller CLOUDEON kan rejse til remote-lokationen, hvis der er tale om flere kursister.

  • Eksperter fra CLOUDEON, der kan forklare cloud, så det er til at forstå. CLOUDEON er certificerede undervisere i cloud. Det er undervisere, der har mange års praktisk erfaring med alle clouds facetter herunder infrastruktur, platform og softwareudvikling. Undervisningen foregår live med tilstedeværende (og ikke mindst dedikerede) undervisere, der sørger for, at ingen bliver tabt på gulvet - og at I i stedet går derfra med viden og konkrete redskaber til at håndtere jeres løsning. 

Sammen skaber vi grundlaget for jeres succes med cloud

Hvert eneste skridt i Cloud Academy-undervisningen er skræddersyet til jeres behov og niveau. Det er nemlig sammen, vi skaber grundlaget for jeres succes. 

Vi ved, at I har travlt. Derfor har vi sørget for, at det er nemt for jer og jeres medarbejdere at deltage i Cloud Academy. 

Sådan bliver jeres it-medarbejdere cloud-eksperter med Cloud Academy:

  1. Forløbet skræddersys til jer: Kurser og certificeringer udvælges og tilrettelægges efter jeres styrker og svagheder. Derfor starter vi med en Gap-analyse, der kortlægger jeres styrker og svagheder. På den måde kan vi tilrettelægge emner og kurser, der er skræddersyet til der, hvor I er. Det er helt op til jer, hvor mange deltagere I vil være - Cloud Academy kan være relevant for både it-arkitekter, driftsansvarlige og andre tekniske profiler, ligesom der også er uddannelser, der henvender sig til virksomhedens kommercielle afdeling. Det er med til at sikre en bred forståelse af mulighederne med cloud.
  2. I får value for money: Vi følger vi op på hvert undervisningsforløb, og undervisningen optimeres løbende, så I får mest muligt ud af det. 
  3. Det skal være så nemt for jer som muligt: Forløbet er fleksibelt, og vi kan både holde klasseundervisning, online træning og aften- eller weekendundervisning - hvad end, der passer jer. På den måde går undervisningen ikke udover jeres arbejde. 
  4. I får løbende evalueringer: Vi sørger for, at I er med hele vejen med månedlig rapportering af jeres fremskridt. Og vi stopper ikke der. Efterfølgende holder vi statusmøde hvert kvartal, så vi kan evaluere jeres udvikling - og tilpasse forløbet til jer. Vi efterlader jer ikke ved målstregen, men sørger for, at I fortsat er godt kørende.

Bliv klædt på til rejsen - vi er med jer hele vejen

Med eksperterne fra CLOUDEON ved roret kan I være sikre på, at I når jeres destination. Ikke bare sikkert - men med succes. 

Klik her for detaljer, priser, ydelser og yderligere beskrivelse af Cloud Academy.