Sådan høster du værdifulde data med Internet of Things

Smarte, internetforbundne sensorer til måling og overvågning er allerede vidt udbredt i både små og store danske virksomheder. Og det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan IoT-enheder kan skabe værdi for netop din forretning.
Mål temperaturen i kølecontaineren døgnet rundt og dokumenter, at dine fødevarer har været opbevaret korrekt. Tøm kun skraldespanden, når der er behov for det. Fang en læk på fjernvarmeledningen med det samme. Det er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan forbundne Internet of Things (IoT) enheder gør arbejdsdagen smartere for både små og store virksomheder.  

I dag bruger hver tredje danske virksomhed IoT-sensorer. Og selv om de største virksomheder er længst fremme, er det på ingen måde nødvendigt at have en velbemandet it-afdeling med et enormt budget for at kunne eksperimentere med IoT-løsninger. 

– Den vigtigste forudsætning for at komme i gang med IoT er et klart billede af, hvad du ønsker at opnå. Hvilken forretningsmæssig udfordring vil du løse eller hvilke fordele skal sensoren give? Og her har de mindre virksomheder typisk lettere ved at se værdien og få testet en løsning, siger Rasmus Dyhr Fønss, Commercial Manager for IoT i TDC Erhverv.  

Styr på hardware, netværk og platform

Du skal dog forberede dig på at hente hjælp udefra til dit første IoT-projekt. Det er nemlig lidt mere kompliceret end blot at koble en enhed til nettet og begynde at smide data i skyen. En IoT-løsning består af en række indbyrdes forbundne elementer, der skal konfigureres og testes på den rigtige måde.    

– Som virksomhed skal man gøre sig klart, at det er et kompliceret projekt, hvor tingene hænger tæt sammen. Derfor har en enkelt leverandør ofte svært ved at levere en komplet løsning, som passer præcist til den enkeltes behov. TDC Erhverv har for eksempel en sikker og god forbindelse, men ikke sensorerne. Dem kan du til gengæld købe fra andre leverandører – også fra mange dygtige danske virksomheder. Derfor er det vigtigt at vælge en stærk partner, som TDC Erhverv, der kan guide dig undervejs, siger Søren Nørgaard Madsen, IoT & Smart City Strategist fra TDC Erhverv.  

En IoT-løsning består af: 

  • Hardware – for eksempel en temperaturmåler, en bevægelsessensor eller en afstandsmåler.
  • Netværk – en forbindelse, så du kan sende og modtage data til og fra dine enheder. 
  • Platform – it-infrastruktur, hvor du opsamler og opbevarer dine data. 
  • Applikation – En brugergrænseflade for løsningens data – for eksempel en mobil-app eller et dashboard
  • Analyse – et analyseværktøj, der bearbejder de rå data fra sensorerne.

Nyt netværk gør IoT smartere

Lige nu er TDC Erhverv i fuld gang med at teste Narrowband-IoT, en ny type netværk, der er specielt designet til IoT-enheder. Teknologien er en del af det kommende 5G netværk og kendetegnet ved at have begrænset båndbredde, lavt strømforbrug og lang rækkevidde. Narrowband-IoT er klar til brug i 2019, og en lang række virksomheder er allerede i færd med at afprøve alt fra automatiske fugleskræmsler, intelligente rottefælder og sporingsenheder til mennesker med demens. 

Skal vi hjælpe dig i gang med IoT?

Vil du inspireres til hvordan din virksomhed kan bruge IoT eller have hjælp til at føre en konkret idé ud i livet? Hos TDC Erhverv har vi stor erfaring med IoT-løsninger fra både private og offentlige projekter samt et stærkt netværk af samarbejdspartnere, så vi kan guide dig hele vejen gennem processen. 

Kontakt os, så er du snart i gang. 

Læs mere på https://tdc.dk/produkter/internet-of-things