Hvis du har prøvet at tale i telefon og tage noter samtidig, ved du sikkert, hvor svært det kan være at fokusere på samtalen, alt imens du forsøger at balancere telefonen i en nogenlunde stabil afstand af mund og øre. Som et andet slangemenneske kommer kroppen let ud i akavede stillinger, der vil få enhver ergoterapeut til at gyse.
Samme oplevelse kan let forekomme i Skype-møder, hvor en af deltagerne benytter laptoppens indbyggede mikrofon og højttaler – og samtidig taster lystigt på keyboardet. Eller hvad med de samtaler, hvor halvdelen af ordene drukner i støj fra omgivelserne?
I alle tilfælde er et godt headset vejen til større arbejdsglæde, bedre arbejdsstilling og højere produktivitet.
Fri for hænder og ledninger
Uanset om du tilbringer arbejdsdagen midt i et storkontor eller alene bag rattet i firmabilen, så findes der et headset, der er designet med dine behov i tankerne.
Hvis du for eksempel arbejder i larmende omgivelser, kan automatisk støjreduktion og tætsluttende ørestykker sikre dig en rolig samtale. Og hvis du bevæger dig meget omkring, er det sagen med en trådløs model med lang batterilevetid.
Bruger I unified communications-løsninger som Skype for Business, så sørg for at vælge et headset, der uden besvær kan kobles til, når du sætter dig til rette i videomødet.
Det nye og elegante
Jabra Evolve 75e er et anderledes og nyskabende business-headset, der virkelig skiller sig ud. Det bæres rundt om halsen og aktiveres automatisk, når du adskiller de magneter, der holder de to ørestykker på plads. Med retningsbestemte mikrofoner og aktiv støjreduktion skaber Jabra Evolve 75e din helt egen stillezone, så du kan tale uforstyrret, uanset om du står midt i storkontoret eller er på vej gennem lufthavnen.
Et godt fit på farten
Med sin lette og behagelige øresnegl er Voyager Legend en storfavorit for folk på farten. Hvad enten du er kørende sælger, lastbilchauffør eller håndværker, så kan du hoppe ud og ind af bilen og stadig være forbundet med omverdenen.
Smart til storkontoret
Bruger du det meste af arbejdsdagen foran en skærm, er Jabra Pro 9470 noget for dig. Her får du komplet trådløs frihed og kan med et enkelt tryk skifte mellem bordtelefon, mobil og Skype på pc’en. Ergonomien er også i top, for du har mange valgmuligheder, når det kommer til bærestil.