Panik før juletid? Bare rolig, vi har et par gaveideer

Selvom julen er hjerternes fest, hænger højtiden for mange også sammen med årets travleste tid. Så hvis du ikke lige har fået styr på alle gaveindkøbene, så er du ikke alene. Fortvivl ikke, vi giver inspiration til hårde pakker, som alle vil elske. 
December er halvvejs overstået, julegaveræset er på sit højeste, og lige om lidt er det jul igen. Julen er en højtid, hvor vi forkæler vores familie, venner, kolleger og medarbejdere lidt mere, end vi plejer. Det er på denne tid, hvor vi går meget op i at finde den perfekte julegave. Men…der er jo også et arbejde, der skal passes, arrangementer i børnenes institutioner og julefrokost med kontoret. 

Derfor kan det sagtens ske, at der stadig er et enkelt hul eller tre på din liste over gavekøb. Heldigvis har TDC Erhvervscenter styr på alle de populære trends og ved lige, hvilke hårde pakker, der vil udløse højest jubel, når de bliver pakket ud. 

Her kommer tre skarpe forslag:

Laber lyd

En højtaler eller et headset i god kvalitet giver altså bare en lækrere lydoplevelse end standardmodellen, der fulgte med din mobil, da du købte den. Slip de lystige juletoner løs med en bluetooth-højtaler fra B&O eller Libratone eller snak løs uden knas med et trådløst headset med støjreducering fra Jabra eller Plantronics. Du kan også forkæle alle på kontoret med en speakerphone til mødelokalet, så Skype-møderne kommer til at lyde bedre. 

Lad op uden ledninger

Få ting kan udløse stress og hjertebanken som et smartphonebatteri, der gisper rødt nede omkring de 2-3%. Med en trådløs oplader er du fri for hele tiden at skulle huske at sætte mobilen til opladning. Bare smid den på bordet og se strømikonet skifte fra Rudolphs røde tud til højt fra træets grønne top. Husk blot at tjekke, at mobilen understøtter trådløs opladning. Det gør blandt andet de fleste modeller fra Samsung samt de nyeste versioner af iPhone. 

Gå på eventyr i VR-land

Med de seneste gennembrud inden for Virtual Reality har du altid muligheden for at tage et frikvarter i fantasiens verden lige i din lomme. Kør en tur med ruchebane, jag zombier eller snup en flyvetur med en af de mange sjove VR-apps og en VR-headset til din smartphone. I TDC Erhvervscenter kan du blandt andet finde Samsungs Gear VR og Googles Daydream View. 

Find det nærmeste TDC Erhvervscenter her og kig forbi