Frigør kostbar tid til dine kunder

De nye mobiler skal sættes op, så de er klar til brug. Firmaets headsets skal indkøbes. Medarbejderne skal selv kunne bestille en ny telefon, hvis den gamle går tabt. Der er nok at se til på de indre linjer, hvis du ønsker tilfredse medarbejdere og glade kunder, og det kan tage tid at få det hele på plads.

Din virksomhed lever af glade kunder og tilfredse medarbejdere. Det kræver et velfungerende teknisk set-up, hvor telefoner, headsets og andet udstyr fungerer 100 procent, så alle kan koncentrere sig om at levere god service og køre en lønsom forretning.

"Vi oplever fra tid til anden, at vores kunder kan blive frustrerede, når det gælder indkøb og vedligeholdelse af de værktøjer, de skal bruge i en travl hverdag," fortæller Lars Kjærulff Petersen, butikschef i TDC Erhvervscenter, Rødekro. "De oplever, at det tager meget af deres tid, og alligevel har de en fornemmelse af, at de måske går glip af nogle fordele."

Tager fokus fra forretningen

Navnlig blandt mindre virksomheder er det langt fra alle, der har en intern it-afdeling, som kan sætte tingene i system og stå for håndtering og udrulning. Det betyder, at tiden går fra andre opgaver som kundebetjening og salg. I stedet for at komme i gang med det nye udstyr i en fart, kan den ansvarlige medarbejder opleve benspænd i form af tekniske udfordringer, valg af forsikring og meget mere.

"Det er en situation, mange af vores kunder beskriver. De vil gerne slippe for bøvlet og bruge tiden på kunder, salg og markedsføring. Det nye udstyr skal være en investering, der kan accelerere forretningen og bidrage til, at man har sin fulde opmærksomhed på kunderne og ikke mister vigtige ordrer," siger butikschef Lars Kjærulff Petersen.

Går du glip af nogle fordele?

Som nævnt giver mange erhvervskunder udtryk for en snigende fornemmelse af, at de går glip af nogle muligheder, som teknologien kan give dem. De vil gerne indføre ny teknologi, nye abonnementstyper, og spændende onlinefunktioner, men det koster tid at holde sig opdateret.

Lars Kjærulff Petersen uddyber: "En del af vores kunder lander et sted midt imellem, hvor de prøver at holde trit uden at bruge for meget tid. Det er heller ikke altid tilfredsstillende, for lige nu går udviklingen hurtigt, og der kan komme attraktive abonnementer, nyttige apps og meget mere, som kan være oplagte at bruge, men de færreste har tid til at følge med på samme niveau, som vi kan gøre det her i butikken."

Brug eksperter og gode kontakter

Hvordan sikrer man sig så, at man altid er opdateret på den teknologiske front, og at alle kan nyde godt af de digitale fremskridt? Hvordan bruger man mindst mulig tid på sagen uden at gå glip af de mange fordele, som teknologien kan tilbyde virksomheder. Det har butikschef Lars Kjærulff Petersen fra TDC Erhvervscenter, Rødekro, også et bud på:

"Brug kontakter og netværk til at holde dig opdateret om, hvad der virker i netop din branche. Og tag fagfolk med på råd, som kan fortælle, hvad der sker på markedet, og som kan hjælpe dig med at vælge de bedste løsninger. Det betaler sig for de færreste at tackle ny teknologi helt alene, og det kan i sidste ende blive dyrekøbte lærepenge."

READY-konceptet fra TDC Erhvervscenter

I dit lokale TDC Erhvervscenter har vi sat indkøb, servicepakker, forsikring og meget mere i system, så du kan overlade opgaverne til os og høste fordelene. Vi kalder det READY, fordi du bliver klar til start, og konceptet består af fem pakker:

  • Udstyrsaftaler: Mobiltelefoner, head-sets og bordtelefoner med mulighed for udvidet garanti og forsikring. Betal dit udstyr over 36 mdr.

  • Servicepakker: Klargøring, opdatering og support skræddersyet efter din virksomheds behov.

  • All-Risk Forsikring: Med en Ready All-Risk Forsikring får du dækket de fleste skader.

  • Indkøbsportal: En webshop hos os, så du og dine medarbejdere selv kan bestille til de aftalte priser.

  • Enrollment: Forenkler og accelererer udrulningen af mobile enheder – Apple, Samsung og Android.

Læs mere her