Få perfekt overblik over bunken af beskeder

Hvad gør du, når du har flere telefonbeskeder end du har tid og overskud til at håndtere? Visual Voicemail giver dig det perfekte overblik og lader dig aflytte de vigtigste beskeder først.

”Du har 7 nye beskeder” – og kun 10 minutter inden dit næste møde. Så hvordan prioriterer du din værdifulde tid, uden at være tvunget til at aflytte alle de indtalte beskeder – i kronologisk rækkefølge?

Svaret er Visual Voicemail, der gør det nemmere at holde styr på dine beskeder ved at udnytte de muligheder, vi tager for givet på vores smartphones:

  • Du får blandt andet det Visualle overblik over indtalte beskeder – som du kan afspille i den rækkefølge, du ønsker. 
  • Du kan nemt se, hvilke beskeder du allerede har aflyttet, og få notifikationer om nye.
  • Du swiper til venstre, når du vil slette en besked og til højre, når du vil markere en besked som læst.
  • Og så kan du bruge det velkendte delings-ikon til at videresende en besked til en kollega via sms (kun for iOS) eller e-mail. 

Sådan kommer du i gang med Visual Voicemail
Du finder Visual Voicemail via P.A-appen, din personlige assistent til alt, hvad der har med telefoni at gøre. Appen er et virtuelt omstillingsbord, fyldt med smarte funktioner, der gør din hverdag nemmere. 

Se alle funktionerne i videoen her

Du har adgang til P.A.-appen og Visual Voicemail, hvis du har et TDC Erhverv Works eller TDC Scale abonnement.