Er virksomhedens brugte mobiler en GDPR-risiko?

De nye skrappe krav i EU's persondataforordning, GDPR, gælder også for data på mobile enheder som mobiltelefoner og tablets. Blandt andet skal virksomheder være ekstra omhyggelige med at slette data fra udtjent it-udstyr.
Vær varsom, hvis en medarbejder ønsker at købe sin udtjente arbejdsmobil eller tablet for at give den videre til et familiemedlem eller tage den med til et nyt job.  Efter den 25. maj 2018, hvor den nye EU Persondataforordning (GDPR) træder i kraft, kan det være en alvorlig sag, hvis enheden ikke er blevet korrekt renset for personoplysninger. 

– Både store og små virksomheder har rygende travlt med at forberede sig på GDPR, og det kan være let at overse, at kravene også gælder persondata på mobile enheder som smartphones, laptops og tablets. Derfor skal virksomhederne være varsomme, både når det gælder den daglige brug af enheden, og når den skal udskiftes, siger Morten Birk, salgschef i TDC Erhvervscenter.

Ikke nok at nulstille

Når en arbejdsmobil kasseres eller forlader virksomheden, så er virksomheden ansvarlig for at sikre, at den renses fuldstændigt for data. Det er ikke nok at nulstille fabriksindstillingerne. Hvis kopier af gamle bilag med personoplysninger pludselig dukker op blandt medarbejderens børns selfies, så kan Datatilsynet i værste fald stille virksomheden til ansvar for ukorrekt behandling af data.

Morten Birk, salgschef i TDC Erhvervscenter

”Det kan være let at overse, at kravene også gælder persondata på mobile enheder som smartphones, laptops og tablets.” 

Få certifikat på datasletning hos TDC Erhvervscenter 
 
I TDC Erhvervscenter kan du få udført en komplet datasletning af dine smartphones og tablets. Her får virksomheden efterfølgende et certifikat for sletningen, der kan bruges som dokumentation.

Kontakt dit lokale TDC Erhvervscenter og hør mere om, hvordan I sikrer korrekt sletning af data på brugte enheder