Nordjysk startup bruger Narrowband IoT til lokalisering af personer med demens

Hvert år forlader mere end 1.000 danskere med demens deres bopæl uden at kunne finde hjem igen. Ved hjælp af Internet of Things-teknologi kan pårørende eller plejepersonale helt præcist lokalisere, hvor personen med demens befinder sig, inden det går galt.

Retten til at blive fundet. Sådan formulerer virksomheden Acubit ambitionen bag deres helt nye produkt Otiom, som er på vej ud på det danske marked.

Otiom er en lokaliseringsenhed formet som en lille brik, som personen med demens bærer på sig. Brikken fungerer som en sladrehank, hvis personen bryder nogle af de foruddefinerede regler, der er programmeret ind i brikken af pårørende eller plejepersonale – eksempelvis afstand til bopælen. Brikken overvåger altså ikke personen med demens 24-7; den bliver først aktiveret i det øjeblik, vedkommende er til fare for sig selv.

Narrowband IoT lever op til alle krav

I dag findes der masser af sensorer på markedet, der kan bruges til at lokalisering. Men fælles for disse sensorer er, at det mobilnetværk, der bliver anvendt til dataudveksling, ikke har været optimeret til det formål. 

Det betyder, at man må gå på kompromis et eller andet sted i designfasen eller i den praktiske hverdag. Det kompromis var Acubit ikke villige til at indgå, og derfor ledte de efter et alternativt mobilnetværk, der var skræddersyet til Internet of Things.

Kim Bejstrup Poulsen, direktør i Acubit. 

Vi søgte en partner, der vidste noget om netværk, og det gjorde TDC Erhverv. Og så understøtter de mobilnetværket Narrowband IoT, som lever op til alle vores krav.

Narrowband IoT opererer i et meget lavt frekvensbånd, hvilket gør teknologien velegnet til lokalisering på ufremkommelige steder. Derudover benytter TDC Erhverv et licenseret frekvensbånd til Narrowband IoT, så der er fuld kontrol over sikkerheden.

Optimeret til IoT

Otiom adskiller sig fra andre løsninger på markedet ved at have en række karakteristika, der gør den egnet til lige præcis Acubits formål. For det første betyder kombinationen af Acubits teknologi og Narrowband IoT, at Otiom kan holde batteri uden opladning i op til et år, hvor GPS-baserede enheder typisk skal oplades hver dag. 

For det andet kan Otiom lokalisere en person helt ned til en meters præcision inde og ude, i tæt bevoksning, i kældre, på etageniveauer og gennem betonmure. Lignende GPS-baserede enheder fungerer kun optimalt i åbent terræn, de fungerer dårligt i tæt bebyggelse, og de fungerer slet ikke indenfor. 

Åben invitation til samarbejde

Søren Nørgaard Madsen er IoT og Smart City Team Lead i TDC Erhverv. Han har været dybt involveret i Otiom-projektet, og han håber, at det gode produkt og anvendelsen af Narrowband IoT kan bane vejen for lignende projekter. 

“Nogle tror, at Internet of Things kun er for de største virksomheder, men som Acubit er et godt eksempel på, er Internet of Things for alle, og vi hjælper også meget gerne mindre virksomheder og startups med at realisere en god ide,” siger Søren Nørgaard Madsen.

“Narrowband IoT er det første mobilnetværk dedikeret til Internet of Things og bliver også en del af 5G-udviklingen. Så Narrowband IoT er ikke bare den optimale teknologi, hvis man vil i gang med et IoT-projekt. Det er også en fremtidssikret teknologi,” slutter han.  

Læs mere om Narrowband IoT her

Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne med Narrowband IoT. Udfyld formularen her og bliv kontaktet af en af vores specialister