5 genveje til digital succes

De fleste små og mellemstore virksomheder har et kæmpe potentiale for at høste solide gevinster med mere digitalisering. TDC Erhvervs koncerndirektør, Marina Lønning, giver fem gode råd med på vejen.

Bedre kundeoplevelser, hurtigere produktudvikling og mindre spildtid er blot nogle af de fordele, som små og mellemstore virksomheder (SMV) kan få ud af at tænke mere digitalisering ind i den daglige drift. Alligevel er det ifølge Erhvervsministeriet under hver fjerde virksomhed med mindre end hundrede ansatte, der har en høj digitaliseringsgrad. Og hos de mindste virksomheder med under 20 medarbejdere, er tallet helt nede på 17 procent.

Det er særligt tid, kompetencer, kapital og manglende overblik over mulighederne, der udgør de værste vejspærringer på virksomhedernes rejse mod den digital overhalingsbane. Og de udfordringer står TDC Erhverv klar til at løse.      

– Vi har en klar ambition om at være den foretrukne lokale rådgiver for SMV’erne – især når det gælder digitale løsninger. Ved at udnytte mulighederne fra cloud-løsninger kan vi give dem de samme muligheder som de store spillere, uden at det kræver tunge investeringer, siger Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.

5 råd til bedre digitalisering

  1. Spot tidstyvene
    Overvej og analysér, hvor digitalisering af arbejdsprocesser kan spare tid – både for kunderne og jeres egne medarbejdere. For eksempel via mere selvbetjening eller smidigere administrative værktøjer til chauffører eller kørende sælgere. Det er ikke urealistisk, at der kan fjernes op til 30 minutters unødig spildtid hver dag. 

  2. Bliv en mere attraktiv arbejdsgiver 
    Tunge administrative processer og forældede systemer er gift for arbejdsglæden. Ved at bruge digitaliseringen til at gøre livet lettere for medarbejderne, bliver I en mere attraktiv arbejdsplads. Og som sidegevinst får I gladere og mere motiverede medarbejdere med mere tid til at fokusere på kerneforretningen. 

  3. Brug dine leverandører til sparring 
    TDC Erhverv og andre professionelle leverandører af digitale løsninger øser gerne ud af viden, der kan hjælpe din forretning. Hvad enten det handler om konkrete problemstillinger eller inspiration fra cases, der ligner jeres forretning, så er der rigeligt med råd og vejledning at hente. Så bare spørg løs. 

  4. Start i skyen
    I dag er der ingen grund til at købe jeres eget hardware og indrette serverrum i kælderen. Når alle jeres tjenester og data ligger i skyen, kan I tilgå dem fra alle steder og alle slags enheder. I skal desuden kun betale per bruger –  så det er let at skalere op og ned alt efter, hvordan forretningen går.

  5. Tænk sikkerhed ind i alt
    Sikkerhed er vigtigere end nogensinde før, også for de allermindste virksomheder. Et enkelt nedbrud i jeres ordresystem eller en ransomware-infektion i jeres mails kan koste dyrt, både økonomisk og på omdømmekontoen. Derfor skal sikkerhed ikke være en tilføjelse, men fundamentet i alle systemer og tjenester – hver gang. 
Sådan kan TDC Erhverv støtte jer på digitaliseringsrejsen

Uanset om det handler om Wi-Fi, kommunikations- og samarbejdsteknologi, telefonløsninger eller lokationsbaserede tjenester, så står TDC Erhverv klar med løsninger, der giver større forretningsmæssig værdi for jeres virksomhed. 

I er altid velkomne til at kontakte os, uanset om I står med en konkret problemstilling eller blot vil have en snak om, hvordan vi sammen kan nå jeres digitale potentiale.