Videomøder hjælper Børns Vilkår med at nå mere på kortere tid

For en mindre organisation som Børns Vilkår er det vigtigt, at de får maksimal værdi ud af deres tid og deres ressourcer. Med videomødeteknologi fra TDC har Børns Vilkår øget fleksibiliteten og sat beslutningshastigheden op, så flere projekter kan blive sat i søen hurtigere.
Noget af det mest kendetegnende for forretningsdrift i dag er, at hastigheden i alle arbejdsprocesser er sat markant op. Ledelsen skal træffe mange beslutninger – hurtigere og hurtigere. Og medarbejderne skal udføre mange arbejdsopgaver - og koordinere løbende undervejs, både internt og eksternt. Den ligning går kun op, hvis man har adgang til værktøjer, der kan øge effektiviteten, uden at det går ud over kvaliteten.

Videomøder giver agilitet og fleksibilitet

Læs mere om videomøder fra TDC Erhverv

Udfordringen med at få mest muligt ud af medarbejdernes arbejdstid er også gældende i Børns Vilkår. Selvom Børns Vilkår er en lille organisation, er den stadig landsdækkende. I praksis betyder det, at både ledelsen og medarbejderne har meget ekstern kontakt over hele landet til eksempelvis medier, politikere, erhvervsliv, sponsorer, samarbejdspartnere og uddannelsessektoren. 

Nogle af de mange møder kan selvfølgelig afholdes via traditionel telefoni. Men andre møder kræver, at samtaleparterne kan kigge hinanden i øjnene. Her har installationen af et nyt videomødesystem fra TDC betydet, at Børns Vilkår – i en travl hverdag og for relativt begrænsede midler – kan tage en 1:1-dialog eller samles til videokonferencer, når behovet opstår. 

“Det er meget afgørende, at man kan reagere, når tingene sker. Det gælder også, når det drejer sig om at mødes med folk, og man skal have nogle afklaringer meget hurtigt. Derfor har vi ledt efter løsninger, som kan give os den fleksibilitet og agilitet,” siger direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, om motivationen for at investere i videomødeteknologi.

40.000 henvendelser om året
TDC har støttet Børns Vilkårs gennem mange år – blandt andet i form af gratis telefoni- og internettjenester til BørneTelefonen, hvor der i 2015 var over 40.000 børn og unge, der ringede ind til organisationens frivillige konsulenter. 

“Vores samarbejde med TDC hjælper os til at nå ud til mange flere børn. Dels fordi vi kan anvende de sparede omkostninger, samarbejdet giver, til at uddanne flere frivillige rådgivere. Og dels fordi vi får nyttig sparring og hjælp til at tage de nyeste teknologier i brug – blandet i forhold til BørneTelefonen,” siger Rasmus Kjeldahl og slutter:

“At være opdateret på teknologien er afgørende for, at vi hos Børns Vilkår kan arbejde så effektivt og tryghedsskabende som muligt – og at vi kan følge med på de medier, børnene helst vil bruge.”

Om Børns Vilkår 

Børns Vilkår er en organisation, der arbejder for at stoppe svigt af børn. Siden 1977 har organisationen sikret, at alle børn i Danmark får den trygge barndom, de fortjener, og ikke svigtes af hverken forældre eller samfundet. 

Fem gode råd til børn og deres forældre

Børns Vilkår har i samarbejde med TDC udviklet fem gode råd til forældre, der sætter fokus på børn og unges digitale trivsel. 

  1. Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet
  2. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider
  3. Husk, at det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder
  4. Husk, at nettet efterlader spor 
  5. Vær opmærksom på deling af billeder

Læs mere om digital trivsel og de fem gode råd her.