Skab begejstring med super kundeservice

I kan sagtens yde fremragende service uden et dedikeret kundeservice-team. Vi giver en håndfuld fif til tip-top kundeservice, som alle virksomheder kan bruge.
I takt med at de digitale indfødte er blevet voksne har spillereglerne for god kundeservice ændret sig. Millennial-generationen zapper instinktivt mellem en håndfuld forskellige kommunikationsformer og forventer, at service og support er tilpasset netop deres behov. Derfor skal selv små virksomheder i dag kunne levere tip-top kundeservice på flere kanaler.  

Her er en håndfuld forslag til skarpere kundeservice, der hverken kræver det store budget eller mandskab.

Sig ordentligt goddag

En god automatiseret velkomsthilsen på telefonen kan bruges til at guide kunden til rette sted eller rydde misforståelser af vejen. Hvis I for eksempel er en restaurantkæde med flere fysiske lokationer er jo rimeligt afgørende, at kunderne får fat i det rette sted, inden de når til bestillingen. Uden for åbningstiden kan meddelelsen guide til info om åbningstider eller reservationer via jeres hjemmeside eller e-mail. 
 
En god automatiseret velkomsthilsen på telefonen kan bruges til at guide kunden til rette sted eller rydde misforståelser af vejen.
Undgå overspring

Hvis I får flere opkald end I kan nå at besvare, så er et kø-system med menu-styring vejen frem. Så kan kundernes opkald afvikles i rækkefølge, og automatisk ledes til rette sted, for eksempel bestilling eller support. Systemet kan sættes op på afstand på en times tid, og fås for helt ned til 200 kr. om måneden. 

Vælg kanaler med omhu

En mindre virksomhed har sjældent kræfter til at kommunikere på alle platforme på én gang. Her gælder det om at prioritere benhårdt, og være klar til at overraske positivt der, hvor I vælger at være til stede. Vær kreativ, sæt jer i kundernes sted og brug virksomhedens styrker. For nogle er det lykken med et sprudlende community på Facebook, mens andre kan blive et hit på Instagram. 

Smid opkaldene op på væggen

Forebyg lang telefonkø ved at vise en oversigt over indkomne opkald på en væghængt infoskærm eller en smartphone-app. Det gør det let for folkene i køkkenet eller lageret at træde til, hvis der er run på telefonen. 

Vend ventetiden til noget positivt

Ingen jubler over tid, der er brugt på at hænge i en telefonkø. Men hvad nu, hvis dit telefonsystem kan forebygge irritation og sure miner ved automatisk at give kunder, der har ventet længe i røret, et særligt tilbud? Det kan for eksempel være en rabat-kode til næste køb, en gratis gave eller fri fragt. 

Skrevet af Birgitte Frausing
Skal vi hjælpe dig med at forbedre din kundeservice?

Hos TDC Erhverv er vi klar til at hjælpe både store og små virksomheder med at forbedre deres kundeservice. 

Med TDC Erhverv One eller TDC Scale kan mindre virksomheder for eksempel få en fleksibel omstillingsløsning, der altid sikrer jer det fulde overblik – og som kan følge med, når virksomheden vokser. 

For større virksomheder kan en snak med en af vores specialiserede rådgivere være vejen til en skræddersyet it- og kommunikationsløsning, der tager udgangspunkt i netop jeres forretning.