Vidste du det? 10 fun facts om netværket

Interesserer du dig ikke synderligt meget for dine netværksforbindelser? Bare rolig, det gør vi. Og vi vil gerne gøre dig lidt klogere på din digitale infrastruktur – uden at kede dig til døde. Her er 10 hurtige fakta om netværket.
Anika Lüdeke Dueholm

Anika Dueholm

27. september 2016

Hvert sekund, hver dag, året rundt leverer TDCs kablede og trådløse netværk forbindelser til danske virksomheder og private brugere. Her har vi samlet en række sjove fakta om netværket, som du måske – måske ikke – kendte i forvejen:

1. iPhone er den mest populære smartphone i Danmark

Næsten hver anden mobiltelefon på TDC’s netværk er produceret af Apple (og tre ud af fire smartphones er iPhones). Samsungs smartphones indtager 2. pladsen efter Apple, mens Huawei følger efter på 3. pladsen.

2. 4G-smartphones bruger fire gange så meget datatrafik som 3G-smartphones

Måske er det ikke så overraskende, at mobilbrugere henter markant mere data, når det går hurtigt. Men det er alligevel tankevækkende, at vi både i privatlivet og på arbejdet har tendens til at anvende mobile tjenester og værktøjer mere, når de nemme og hurtige at bruge.

3. Musik-streaming under transport – video derhjemme og i weekenden

Musik-streaming er mest populært, når mobilbrugerne er i transit – ex. når 20 minutter skal slås ihjel i toget. Video-streamning er mest populært om aftenen og i weekenden, når vi har tid til at slappe af og fordybe os.

4. 10 gange hurtigere hastighed på 4G end 3G

Der er stor forskel på hastigheden på henholdsvis 3G- og 4G-netværket. Faktisk går det 10 gange så stærkt på 4G. Det mærker du som ultrahurtige svartider, websites der loader med det samme og streaming af film uden irriterende buffer-tid.

5. Gennemsnitshastighed på 65 Mbit/s

Gennemsnitshastigheden, når TDCs kunder laver en hastighedstest på 4G, ligger på 65 Mbit/s.

6. Umættelig appetit på data

Dataforbruget på TDCs mobilnetværk er steget med hele 300 pct. det seneste år.

7. To dvd-film i sekundet

Når der er tryk på TDCs mobilnetværk, overføres der mere end 60 Gbit i sekundet. Det svarer sådan cirka til to dvd-film.

8. Seks gange rundt om Jorden

Lagde man alle TDCs kabler i Danmark i forlængelse af hinanden, ville de ca. 280.000 km kabler kunne nå rundt om Jorden seks gange.

9. Danmark stort set dækket af 4G

TDC dækker i dag mere end 99 pct. af Danmark med 4G-forbindelser fra Skagen til Gedser. Det tal gælder dog kun for udendørs dækning. Det er ikke altid muligt at få 4G-dækning indendørs, hvor mange faktorer svækker signalet.

10. 1.4 mio. danske husstande kan få 1 Gbit/s

Per 1. januar 2018 kan ca. 1.4 mio. danske husstande få en 1 Gbit/s-forbindelse via YouSee.